Elisabeþ I Engla Cwen

Elisabeþ I (seo wæs þæs 7. Haligmonþes þæs 1533 geboren – and seo forþferde þæs 24. Hreþmōnþes þæs 1603. geares) wæs Engla Cwen and Ira Cwen of þæm 17. Blotmonþes þæs 1558. geares oð hire deaþe in 1603. Eac het man hie Fæmne Cwen, Gloriana, oððe Bess seo Gode Cwen, Elisabeþ wæs sēo fīfte and endemeste ƿealdend þæs Tudor Hus.

Elisabeþ I
Elisabeþ I , "Darnley Gelicnes", c. 1575
Elisabeþ I , "Darnley Gelicnes", c. 1575
Cynedom 17 Blotmonaþ 1558 – 24 Hreþmonaþ 1603
Gehalgod 15 Æfterra Gēola 1559
Foregenga Maria I
Æftergenga Iacobus I
Hus Tudor Hus
Fæder Heanrig VIII
Modor Anne Bullen
Geboren 7 Haligmonaþ 1533
Palace of Placentia
Deaþ 24 Hreþmonaþ 1603
Scen Heall on Suþrige
Byrgen Westmynster
Handseten Elisabeþ I Engla Cwen handseten

Heanriges VIII dohtor wæs heo, ac hire modor, Anne Cwen wæs beheafoded healf þridde wintras æfter Elisabeþe cenning, and se Witangemot asægde Elisabeþ docincel. Hire brodor, Eadweard VI, becwæþ se cynedom to Iane Grey Hlæford, þy ascerde he his sweostre ut þæs æftergengnesse. His ierfegewrit forwearp man, and in 1558 Elisabeþ feng to rice æfter hire sweostor, þære Romeallicum Maria I, in hwæs rice hæfde Elisabeþ gebeon geseted in clomme for nea an wintre on fæcnunge of swicdom.

Elisabeþ agann to wealdenne be godum ræde[1], and hie behogode on rædboranwerod, hwærof se fyrmest mann wæs Willelm Cecil, Burglea Þegn. An hire firstan dæda swa Cwen wæs to staðolienne þa Englisce Oncwedende cirice, hwærof weard hie Heafodreca. Þes Elisabeþisca Æfæstnes Seht bad fæst þurh hire cynedom and wæs todæges Angelcirice cennung.

Næfre æwnede Elisabeþ, oððæt ðe man hit gebasnade and se Witangemot hie bād. Manig witan hæbbað gecneated hire gerad for þissum. Swa weax Elisabeþ ieldre weard hie mære for hire mægþhade, and begangol weax ymbe hire þe manig begollen in þisra daga gelicnessum, bewlatungum, and writtum.

In hire leodƿearde wæs Elisabeþ gemætor þonne hire fæder and sibbe.[2] An hire cwida wæs "video et taceo" ("Ic seo and secge naht").[3]

Elisabeþ næs butan fahmannum. Forðæm ðe heo wæs Oncwedend, se Spena cyning and se Papa sohtedon to foreastreccenne hie. Manig gereonunge wæron in þæm gearum. Earfoþsæligor wæs Elisabeþe mage, Maria I Scotta Cwen, hwa ricsode on Scottum. Maria Cwen bespræc eac þa Engla cynehelm. In þære Cirice Edniwunge on Scottum afliemede Maria on Englas; Elisabeþ hæftede hie in 1568 and beheafoded hie in 1587.

Elisabeþ wæs war in utlendiscum þingum. Hie geaf sum lytel fultum to cempungum in þara Niðerlandum, Franclande and Irlande. Noþylæs, sige ofer þǣm Speonisce Insweogfleot in 1588 wyhtede hire naman swa swa sigedryhtna selost, feðanfrea in fwohte þe man heoldeþ biþ an þara Engla mæsta siga.

Elisabeþ brohtede hire leodwearde strengþu and lufu on folce in drefrum ielde. Æfter þara scortan cynedomum Elisabeþe breþer and sweostor, hire 44 wintra on þæm cynestole geafon fæstnes for þæm rice and hulpon to scieppenne Angelþeod on Engla myndum.[2]

Elisabeþe rices endmestan dagas hæfdon sar in golde and guðe and manige weardon werig. Tweontig wintrum æfter hire deaþ, halgode manig Elisabeþe swa wealdend annes gyldenre ielde, and þes þoht abideð on Englum. Elisabeþe cynedom het man sēo Elisabeþyld, hwære lof sceawþ in þǣm Engliscum plegcræft se þah in þæm gearum, mid plegwyrtan swa swa Willelm Shakespeare and Christophorus Marlowe, and in þære hwatan sæfarunge þara Engliscum beorna swa swa Francis Drake Cniht.

Glesing

adiht
  1. "Ic myne to rihtene ealle mine dæda be godum wite and ræde." Elisabeþe forma gemæþel swa Cwen, Hæþfeld Hus, 20 Blotmonaþ 1558. Loades, 35.
  2. 2.0 2.1 Starkey, 5.
  3. Neale, 386.


Cyningas of Englalande, Scotlande and Grēatre Brytene

Engla ƿealdendas fore 1603 Scotta ƿealdendas fore 1603

Æþelstan  • Ēadmund I  • Ēadred  • Ēadƿig  • Ēadgar I  • Ēadweard se Martyr  • Æþelred Unrǣd  • Swegn  • Ēadmund II  • Cnut  • Harold Harafōt  • Harðacnut  • Ēadƿeard Andettere  • Harold II  • Ēadgar II  • Ƿillelm I  • Ƿillelm II  • Heanric I  • Stefn  • Cāseren Mæþhild • Heanric II  • Riċheard I  • Iohannes  • Heanric III  • Ēadƿeard I  • Ēadƿeard II  • Ēadƿeard III  • Riċheard II  • Heanric IV  • Heanric V  • Heanric VI  • Ēadƿeard IV  • Ēadƿeard V  • Riċheard III  • Heanric VII  • Heanric VIII  • Ēadƿeard VI  • Iane • Maria I  • Elisabeþ I

Cenneþ I  • Dufenal I  • Costontinus I  • Æd  • Giric  • Eochaid  • Dufenal II  • Costontinus II  • Mælcolm I  • Indulf  • Dub  • Cuilén  • Cenneþ II  • Costontinus III  • Cenneþ III  • Mælcolm II  • Dunecan I  • Macbeoþan  • Lulach  • Mælcolm III  • Dyfenal III  • Dunecan II  • Dufenal III  • Ēadgar  • Alexander I  • Dauid I  • Mælcolm IV  • Willelm I  • Alexander II  • Alexander III  • Meregrot  • Forma Cyninglēastīd  • Iohannes  • Oðer Cyninglēastīd  • Roðbert I  • Dauid II  • Roðbert II  • Roðbert III  • Iacobus I  • Iacobus II  • Iacobus III  • Iacobus IV  • Iacobus V  • Maria I  • Iacobus VI

Engla and Scotta anƿealdendas siþðan þæm Cynebeaga Gæd in 1603

Iacobus I & VI  • Carl I  • Cyninglēastīd  • Carl II  • Iacobus II & VII  • Ƿillelm and Maria, þan Ƿillelm anhaga  • Anne  • Georgius I  • Georgius II  • Georgius III  • Georgius IV  • Ƿillelm IV  • Uictoria  • Ēadƿeard VII  • Georgius V  • Ēadƿeard VIII  • Georgius VI  • Elisabeþ II  • Carl III

* Æƿēnu rican and bisǣccu earon in italiscum stafum.